UTDRAG FRA LOVVERK OG FORORDNINGER SOM OMHANDLER JAKT OG FANGST AV ELG

Bestemmelser om bruk av fangstgroper og fangstgarder for elg finnes i landsdekkende lovverk for Norge fra 1274 og mer enn 700 år tilbake i tid. En østnorsk lovbok kan ha omhandlet elgfangst enda lenger tilbake i tid, allerede på 1100-tallet, men dette har gått tapt. Deler av et slikt mulig lovverk, og som kan ha bli benyttet på Eidsivatinget, kan imidlertid ha blitt tatt inn i den senere Landsloven av 1274.

 

Magnus Lagabøters landslov av 1274

Kap. 59. Om dyreveide.

1. Nu farer folk paa dyreveide, da skal hver drive hunder der, hvor han eier utmarken. Den eier dyret, som reiser det, saalænge han vil fare efter det, selv om en anden fælder det. 2. Nu kommer dyret paa svøm, da eier den skotbog, som fælder det; løse den ut med skindet eller løse skaar (hul) av skindet. 3. Nu render dyret ut av veidestien og andre fælder det, da eier den halvt som fælder, men hin halvt som reiser. 4. Nu farer folk i anden mands mark for at drive med hund efter dyr, da veider de for markens eier, medmindre det er bjørn eller varg.

Kap. 60. Om elgveide.

1. Nu om nogen farer over en andes land efter den rette vei, da kan han skyte ekorn, som han ser hundene har spor av. Men utøver han anden sedvane over anden mands land, hvor det er ekornskog, bøte i mark sølv, halvt til kongen og halvt til landeieren, og landnam atpaa. Men skogsbod, som en mand eier, og som er tømret med 4 omfar, den er dobbelt saa dyr i landnam. 2. Men om nogen gaar i anden mands elgskog eller hans gildre efter tiur og oter, bøte efter lagadom. Alle elgsdyr skal ha fred for dem, som løper paa ski, indenfor grundeierens takmark (privateiendoms grænser). Men om folk skyter eller veider elg utenfor takmark, da er det sektløst overfor kongen og likesaa om de veider i (dyre)garder (dyregraver) eller gildrer. Men hver som løper paa ski for at veide elg uten grundeierens lov, bøte (gjalde) efter lagadom. Av hvert dyr skal skytteren ha halvparten og grundeieren halvparten. 3. Austmænd skal straffes (sekkjast) likt med dem som bor i Norges kongerike, om de skyter eller fælder noget i Norges kongerike.

Kap. 63. Om veidevél efter dyr.

1. Dyregarder og dyregraver skal hver som vil gjøre i almenning, saa at han ikke spilder anden mands veidevon paa den maate som før er skilt om gildre og dyreveide. Ingen skal gjøre den saa nær, at hugg kan høres til næste [dyregard], som før staar, eller til tomter som folk vil bygge hus paa. Gjærde kan han fra enden av en anden [dyre]gard, om han vil. Men om rævegard eller spydgard eller dyregraver eller ulvehus eller bjørnebaaser ligger længer ubrukt end 10 vintre, da bygger hvem som vil dem op igjen og nytte dem, mens han holder dem vedlike. 2. Nu finder nogen dyr dødt paa land, det eier finderen halvt, men halvt grundeieren, hvad slags dyr det saa er.

Taranger. A (1979) Magnus Lagabøters Landslov. Universitetsforlaget/ Oslo /Bergen. 206-s

Christian IV´s norske lov av 1687

Femte bog. 10 Cap. Om Jagt.

10. Dyregaarde og Ulvegraver maa hver gjøre i Almindig, som vil dog saa, at ingen spilder andens Vejde-Gavn, saasom før er sagt om Gildre og Dyrevejde.

11. Ingen maa gjøre nærmere Dyregaarde og Ulvegraver til nogens Gaard, eller til den Toft, som Huse kand byggis paa, end at ej kand høris Hug.

12. Ligger Rævegaarde, Dyregraver, eller Ulvestuer, ænger øde, end ti Vintre, da bygge dem hvo der vil, og beholde dennem, mens hand vil holde dem ved Magt.

Forordning av 2.mars 1730

22. juni 1818. Lov Angaaende Elsdyrjagten i Norge.

Os er bleven forelagt det nu forsamlede ordentlige Stortings Beslutning af 26de Mai d. A., saalydende: § 1. “Indtil Juni Maaneds Utgang 1824 skal det være aldeles forbudt at jage, skyde paa anden Maade dræbe, eller at fange Elsdyr. § 2. Efter Juni Maaneds Udgang 1824 skal det være enhver Gardbrugers tilladt, paa sin Brug havende Grund at fælde Elsdyr, men kun eet om Aaret, og ikke paa nogen anden Aarstid, end fra Juli Maaneds Begyndelse til October Maaneds Udløb. § 3. Forbudet mot at jage, dræbe eller fange Elsdyr skal derimot fremdeles vedblive i Henseende til enhver Anden end Brugeren af den Gaard, paa hvis Grund Dyret opdrives. § 4. Enhver Overtrædelse af denne Lov straffes med Mulct af et Hundrede Speciadaler, som deles lige imellem Fattig – og Skole Cassen  i det Sogn, hvortil den Grund, paa hvilken Dyret er blevet fældet eller fanget, henhører.

Loven om “Elsdyrjagten” i Norge av 1818 kom til anvendelse i en høyesterettssak hvor 10 personer ble dømt for å ha skutt 12 elger i ulovlig tid i Oppland, nærmere bestemt på Randsfjordens vestås innenfor det som i dag dekkes av Søndre Land og Nordre Land kommuner. Endelig dom ble avsagt i 1845 og straffen var 100 speciedaler for hver enkelt. Alle unntatt en person søkte Kongen om benådning og fikk dommene omgjort til fengsel i 25 dager på vann og brød. Den siste dømte personen fikk besøk av lensmann og to taksasjonsmenn som skulle kreve inn verdier, men de gikk like tomhendt tilbake som da de kom. De fant ingen ting av verdi. Denne saken dempet nok noe av den ulovlige jakten som foregikk. En ny jaktlov trådte også i kraft året etter denne domsavsigelsen, nemlig i 1846.

Kilde: Grøndahl, F. A. 2012. 25 dager på vann og brød. Hjorteviltet. Fagtidsskrift om elg, hjort og rådyr. s. 101-103.

Lov angaaende Utryddelse af Rovdyr og fredning af annet Vildt. 22 Juni 1863.

3. Elsdyr, Hjort og Bæver maa kun fældes fra 1 August til 31 Oktober og i den Tid kun af Grundens Eier, som er berettiget til kun at fælde eet Elsdyr og een Bæver, men to Hjorte paa hver særskilt Eiendom

… Elsdyr og hjorte maa ikke fanges i Grave.

Med denne loven settes et endelig forbud mot bruk av fangstgroper for fangst av elg i Norge. I Sverige kom et tilsvarende forbud i 1864. Bruken av fangstgropene var likevel forlengst gått ut av bruk. Den siste fangstgrop som er kjent på Den skandinaviske halvøy som har vært i bruk er i Värmland i 1852 og beskrevet av forfatteren og jegeren Gustav Schröder.

Armbrøst fra Oppland. Foto: Universitetets kulturhistoriske museer.

                                Plakater

Forordning Angaaende Hvorviidt den Norske Almue tillades Jagt og Skytterie. Christiansborg-Slot, den 5te Februarii Ao. 1744.
Placat, angaaende Forlængelse paa seks aar af det ved Placaten af 12te Januar 1784 udgangne Forbud paa at jage, skyde eller fange Elsdyr i Kongeriget Norge. Christiansborg Slot 19de December 1787.
Placat, angaaende Forbud paa at skyde eller fange Elsdyr i Kongeriget Norge for det første udi 4 Aar. Christiansborg, den 12 Januarii 1784.
Forordning, Angaaende Els-dyr i Norge at frede. Fredensborg Slot, den 28de April. Ao. 1760.
Østlie, S (1953) Jaktlovgivning i Norge – Fra de eldste tider og fram til i dag. Arbeidernes jeger og fiskerforbund.